DM 2012 logo

Indbydelse til
DM 2012 i Kaninhop
den 19. - 20. maj

afholdes af Horsens og Omegns Kaninavlerforening i
Egebjerghallen, Egevej 5, Egebjerg, 8700 Horsens.
HOK logo
Program (tilrettet)
Lørdag kl.:
08.30 Elite kroget (DM)
11.30 Svær kroget
14.00 Veteran kroget (DM)
15.00 Længdehop (DM)
Søndag kl.:
08.00 Elite lige (DM)
10.45 Svær lige
12.45 Veteran lige (DM)
13.45 Højdehop (DM)
16.00 Fælles oprydning
16.30 Præmieoverrækkelse

Vi vil fra Horsens og Omegns Kaninavlerforenings gerne invitere til DM 2012. Vi håber meget på, at mange vil melde sig som medhjælpere, så vi kan gennemføre arrangementet bedst muligt.

Praktiske oplysninger:
Programmet er vejledende, og afhænger af det endelige deltagerantal. Der er to gennemløb til alle. Højdehop starter på 55 cm. og længdehop starter på 120 cm. og er kun åbne for kaniner, som er eliteklasserede i højde-/længdehop. Veteranklasserne foregår på en let middelsvær bane – ved under 6 tilmeldinger vil disse klasser blive aflyst. Startgebyret er 30,- kr. pr. start.

Bure - bestilles ved tilmelding:
Der kan bestilles bure til deltagende kaniner. Pris pr. bur er 20,- kr. Der må kun være en kanin i hvert bur, og der må ikke medbringes marsvin eller andre dyrearter, da det vil betyde ekstra dyrlægetilsyn.

DM bluser - bestilles ved tilmelding:
Der er mulighed for bestilling af blå sweatshirts med navn og DM-logo til 200 kr. pr. stk.

Bespisning - bestilles ved tilmelding:
Der er mulighed for at bestille mad ved DM. Morgenmad til 30 kr. pr. stk., frokost til 35 kr. pr. stk. og venskabsmiddag lørdag aften til 70 kr.

Overnatning - bestilles ved tilmelding:
Programmet starter lørdag morgen, men der kan indkvarteres allerede fredag aften kl. 19.00-23.00 og lørdag morgen fra kl. 7.30. Der er overnatning på Egebjergskolen tæt ved hallen. Det koster 10 kr. pr. overnatning. Husk selv luftmadras og sovepose. Vil man selv sørge for overnatning, henvises til Horsens Vandrerhjem på tlf. 75 61 67 77.

Medhjælpere:
Vi vil meget gerne have, at I melder jer som medhjælpere, så I er med til at få det hele til at glide bedre. Det kan både være som dommer, sekretær, tidtager, pindeopsætter, fejer, et par timer i køkkenet eller noget helt andet.

Sponsorer og boder:
Ønsker du en bod og/eller ønsker du at være sponsor til arrangementet, hører vi meget gerne fra dig. Boder vil være gratis mod sponsorgaver til gavebordet. Ønsker du at være sponsor bedes du henvende dig via http://DM2012.kaninhop.dk/

Tilmelding er åben fra 20. marts til 10. april på http://DM2012.kaninhop.dk/. Rykker kaninen op til en anden klasse, efter den er tilmeldt, bedes dette meddelt hurtigst muligt. Umiddelbart efter sidste tilmelding vil I modtage en e-mail vedr. betaling via bankoverførsel.
Ved tilmelding skal man opgive sit medlemsnummer fra Danmarks Kaninavlerforening. Har man en profil på Kaninhop.dk, vil medlemsnummeret i de fleste tilfælde blive udfyldt automatisk i tilmeldingsformularen og ellers kan man få oplyst sit medlemsnummer hos sin formand eller hos Rasmus Bjerner.

Evt. spørgsmål kan stilles via kontaktformularen eller til Rasmus Bjerner på mobil 25 31 93 09 (efter kl. 16 på hverdage).

Hilsen Horsens og Omegns Kaninavlerforening